I august 1971, altså for nærmest præcis et halvt århundrede siden, udgav det engelske rockband The Who det album, der i manges øjne er deres magnum opus og dertil en af historiens allerbedste lp’er: ’Who’s Next’. Pladen fulgte i kølvandet på rockoperaen ’Tommy’ og en af alle tiders mest røvsparkende liveoptagelser, ’The Who Live at Leeds’. Og orkestrets chefideolog og sangskriver, Pete Townshend, mente, at man skulle forfølge de operatiske og konceptuelle bestræbelser yderligere, hvorfor han var gået i gang med et nyt rock’n’roll-narrativ, der havde arbejdstitlen ’Life House’.

Det havde flittige Townshend gået og hygget sig med i sit hjemmestudie, mens de øvrige havde hygget sig med andre ting: Bassisten John Entwhistle havde fiflet med soloting, sangeren Roger Daltrey havde restitueret sig på sit nyindkøbte manor house i Sussex, og trommeslageren Keith Moon gav den gas med sprut og stoffer i en selv for rockstjerner sjælden grad.