En kjole med strut, et brændende begær, den første gang. Minder kan flagre som sommerfuglevinger eller sætte sig som en knude, det tager år at løsne. Annie Ernaux skriver i ’Pigen fra ’58’ om det hele. Tørt og klart, før #MeToo blev en kæmpe ting, skriver Lise Garsdal i denne klumme.
Sommeren ’21. Hvordan husker vi den? Hvordan vil den indlejre sig i os hver især, vil den væve sig ind i den disede urfortælling om lykke og lyse nætter, forpuppe sig som et mørkt kapitel eller vil den, som Annie Ernaux skriver i ’Pigen fra ’58’, stå som:
»En uendelig lang sommer, som de alle er det, indtil man bliver femogtyve, før de forkortes til små, mere og mere hastigt forsvindende somre«.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
