0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nu kan du købe revolveren, der dræbte Billy the Kid

Revolver, som sherif dræbte den lovløse Billy the Kid med i 1881, ventes at blive solgt for millionbeløb.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Earle Collection And Bonhams/Ritzau Scanpix
Foto: Earle Collection And Bonhams/Ritzau Scanpix
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et af de mest ikoniske våben fra Amerikas Vilde Vesten i det 19. århundrede kommer på auktion i næste måned med salget af den revolver, som blev brugt til at dræbe den lovløse Billy the Kid.

Sherif Pat Garretts Colt-revolver ventes at blive solgt for to-tre millioner dollar, oplyser auktionshuset Bonham onsdag. Det svarer til mellem 12,6 og 19 millioner kroner.

Efter flere måneders forfølgelse blev Billy the Kid dræbt i 1881.

Bonham beskriver revolveren som ’den mest ikoniske’ genstand fra perioden, hvor erobringen af det vestlige Nordamerika fra den oprindelige befolkning fandt sted.

Ægtepar samlede på våben fra perioden

Våbnet har i flere år været ejet af et ægtepar i Texas, der i årtier har samlet våben og andre genstande fra perioden. Manden døde i 2019, og samlingen bliver nu sat til salg.

Billy the Kid var efterlyst i Arizona og New Mexico for at have dræbt otte mænd. Sherif Pat Garrett sporede ham til en ranch i Fort Summer i New Mexico og skød og dræbte ham 14. juli 1881.

Historien om Billy the Kids kriminelle løbebane og afslutningen på den er blevet beskrevet i film som ’Pat Garrett and Billy the Kid’ og ’Young Guns’.

På auktionen den 27. august i Los Angeles vil et dobbeltløbet haglgevær, som Billy the Kid i april 1881 brugte til at flygte fra en retsbygning i New Mexico, også komme under hammeren. Geværet vurderes til at blive solgt for mellem 200.000 og 300.000 dollar (1,26-1,9 millioner kroner).

Også en kontrakt for en bog om Billy the Kid, som Pat Garrett skrev i 1881, kan erhverves på auktionen. Kontrakten ventes at indbringe op til 12.000 dollar eller cirka 75.000 kroner.

ritzau

Annonce

Læs mere