En sommermorgen står jeg og lægger viskestykker sammen. Stribede, ternede og indimellem nogle tyndslidte hvide med navnetræk i fladsting. Flere af dem har lapper og stopninger, og da jeg første gang stod med dem i hænderne for mange år siden, undrede det mig, at en husholdning som min svigerfamilies ikke havde kasseret dem for længst.
Det har taget mig mange år at prøve at forstå. Ikke bare denne indædte påholdenhed, men også alle de andre særheder, der følger med at have et navn, noget jord og en familiehistorie, der kan slås op i bøgerne.








