Lyt til artiklen
Jeg er vokset op i et hjem med klaver, skønt ingen af mine forældre spillede på det. Det nærmeste, vi kom musik, var Højskolesangbogen, dog mest dens tekster. Mit barndomshjem var et tekststed.
Der blev læst. Og læst højt. Far læste Holbergs komedier op for mor, min søster og mig i de lange aftner bag besættelsestidens nedrullede mørklægningsgardiner. Fjernsynet var ikke opfundet, biografen var ikke en mulighed, og musik som sagt heller ikke. Så tidligt vi kunne, gik vi selv i gang med at læse.
