Første akt varer halvanden time, og når man går til pause, har man oplevet en matros, der får skåret fingrene af, en forpustet tysk hotelejer, der ikke kan få fortalt en dansk dronning, at hendes mand er død, og et kongeligt lig – sunget af en tysk operasanger – der åbner øjnene og på udmærket dansk siger: »Jeg er død«. Hvorefter han giver sig til at danse stepdans.

Om man har købt billet til en opdatering af den bloddryppende musical ’Sweeney Todd’ eller til den mest groteske bearbejdelse af Peter Heises danske nationalopera, ’Drot og Marsk’, er næsten ikke til at afgøre. Men hvis første akt er skør, er anden akt efter pausen komplet crazy.