En del af min sommerferie har jeg tilbragt i Paris. Siden min pure ungdom har jeg stort set besøgt byen hvert år, men i en årrække var det, som om det gik den helt forkerte vej for den gamle smukke by. Trafikken er nemlig voldsom i Paris – på trods af et fremragende metronet – og det betød, at da jeg selv boede i byen i midten af 1990’erne, var der jævnligt advarsler om så høj en luftforurening, at man burde blive hjemme i sin lejlighed.
På det tidspunkt turde bystyret vist ikke at gøre noget markant for at nedbringe luftforureningen, men i perioder regulerede man antallet af biler på gaderne ved at lade de sidste cifre på nummerpladerne afgøre, om man måtte starte sin bil. Hver anden dag var det folk med lige numre, og hver anden dag var det folk med ulige numre, der måtte køre. Overholdt man ikke reglerne, vankede der bøder.
