Hvad sker der for deres lapsede tøj? Hvorfor gider de at se på andre mennesker spille computer online? Hvorfor tager de ikke deres høretelefoner ud, når de er sammen med deres venner? Jeg kan dagligt undres over Generation Z og deres adfærd, sådan som man skal, når man selv er ved at vokse fra ungdommen.
Men én ting beundrer jeg dem for, og det er deres oprør. Generation Z udfordrer de gældende strukturer og har indset, at de hænger på den med klimaet, som vi andre har syltet igen og igen.