Det er sin sag at være i fortællingens vold. At begive sig ind i ’1001 nat’ på Republique er som at blive suget ind i en vildtvoksende labyrint af historier, så man knap nok kan få forvildet sig ud igen eller overskue, hvad man fik med sig – i strømmen af fuldbarmede jomfruer, liderlige mænd, slaver og købmænd, sorte hunde, djinner og efritter.
Men en ting er sikker: Allerede ved indgangen kan du godt efterlade enhver forestilling om forjættende eksotiske, hede nætter. Her er ikke nogen halvmåner over ørkensand eller lystvandringer i snabelsko gennem mavedansende haremmer. Heller ikke nogen Aladdin, Ali Baba eller andre vestligt inspirerede, omformede kitschversioner af det verdenslitterære skatkammer, som de 4.500 siders ’Tusind og én nat’ udgør.
