»Hej Johnny. Jeg har bare lige lyst til at sige, hvor meget din musik betyder for mig. Den har faktisk været med til at redde mit liv op til flere gange. Jeg tror, I hjælper flere mennesker, end I selv tror«. Sådan lyder en besked indtalt af en let bævende mandestemme på en telefonsvarer, som kameraet langsomt zoomer ind på – en svarer, som befinder sig på Kandis-fanklubbens kontor.
Scenen er fra Jesper Dalgaards nye dokumentarfilm ’Kandis for livet’, som lige nu høster anmelderroser overalt og vinder hjerter i de danske biografer. På et senere tidspunkt i filmen, der slet ikke i så høj grad handler om dansktopgruppen ’Kandis’, som den handler om de fans, der forvalter deres følelsesliv med uundværlig hjælp fra bandet, ringer de tre halvblinde brødrene Fup, der tøffer rundt som et symbiotisk futtog i deres hjem, også ind og lægger en besked: »Vi er heldige, at vi har din stemme, det er det eneste, der betyder noget for os«.
