De har ’begravet’ kister, der angiveligt indeholdt druknede flygtninge fra Syrien, på kirkegårde i Berlin. Foran Den Tyske Forbundsdag, parlamentet i Berlin, har de opstillet store glasrør med aske, som skulle være gravet op i jorden ved krematorier ved koncentrationslejre og altså stamme fra myrdede jøder. I haven ved siden af den højreekstreme politiker Björn Höckes hus har de bygget en minimodel af mindesmærket for Holocaust, da han havde kaldt originalen i Berlin »en skamstøtte«.
Navnet er Centrum for Politisk Skønhed, men nogle kalder dem »terrorister« og »en kriminel forening«. Selv siger de, at de laver radikal kunst af politisk indhold, at de går ind for aggressiv humanisme og bekæmper højreekstremisme med alle midler. Til trods for gruppens åbenlyse engagement i tysk politik er det valg, som resten af nationen følger med stor spænding frem mod valgdagen på søndag, nærmest ligegyldigt for lederen af den mest omtalte kunstnergruppe i Tyskland i mange år, Philipp Ruch.
»Nej, det interesserer os ikke så meget. Det er ikke lige den type politik, vi beskæftiger os med. Så hvem af de tre kandidater, der bliver kansler, er ikke vigtigt for mig. Helt ærligt synes jeg, at de alle tre er kedelige – det er virkelig typisk tysk, at de er de bedste, vi kan komme op med«, siger Philipp Ruch, politisk filosof med en baggrund i filmbranchen i Schweiz, hvor han er født.
Vi sidder på hans kontor, gemt væk langt inde på lange gange i det kompleks af bygninger på museumsøen i Berlin, der huser det venstreorienterede Maxim Gorki Teater. På væggene rundt omkring den 40-årige Philipp Ruch hænger plakater for de i alt 21 aktioner, som de kunstneriske aktivister i foreningen, der på tysk hedder Zentrum für Politische Schönheit, foreløbig har præsteret.
