I 1985 ramte et lysende grønt blik verden fra forsiden af National Geographic og fik folk til at interessere sig for skæbner i en fjern egn af kloden. Er det æstetik og tragediens dramaturgi, der skal til for at få os til engagere os i afghanerne nu, spørger Charlotte Sejer i denne klumme.

Det kan vi bruge Sharbat Gulas lysende grønne blik til

Fotografen Steve McCurry tog billedet af den afghanske pige Sharbat Gula i flygtningelejren Nasir Bagh nær Peshawar i Pakistan i 1984.  På det tidspunkt fik han ikke pigens navn og gav billedet titlen 'Afghan Girl'. I 1985 blev det verdensberømt, da det landede på coveret af National Geographic. Her ses det på en auktion hos Christie's i 2012. 

 Foto: Stan Honda/Ritzau Scanpix
Fotografen Steve McCurry tog billedet af den afghanske pige Sharbat Gula i flygtningelejren Nasir Bagh nær Peshawar i Pakistan i 1984. På det tidspunkt fik han ikke pigens navn og gav billedet titlen 'Afghan Girl'. I 1985 blev det verdensberømt, da det landede på coveret af National Geographic. Her ses det på en auktion hos Christie's i 2012. Foto: Stan Honda/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Siden Taleban tog magten i Afghanistan i august, har vi set mange billeder i forbindelse med evakueringerne af tusindvis af afghanere, voksne og børn, som nu har påbegyndt deres liv som flygtninge i andre lande.

Inde i Afghanistan forbereder et ukendt antal mennesker sig på at flygte, og så er der alle dem, der bliver og lever under Taleban med tabte rettigheder og en uvis fremtid. Kvinderne og pigerne ikke mindst.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her