Der er lagt op til et opgør i retten, efter at tidligere institutleder på Det Kongelige Danske Kunstakademi Katrine Dirckinck-Holmfeld er blevet tiltalt for groft hærværk for sidste år at have fjernet en buste af akademiets stifter, Frederik V, fra akademiet og efterfølgende smidt den i Københavns Havn.
Katrine Dirckinck-Holmfeld nægter sig skyldig i tiltalen, oplyser forsvarsadvokat i sagen Tyge Trier, der kalder det en »principiel sag«, hvor de vil »lægge vægt på beskyttelsen af den kunstneriske ytringsfrihed«.








