En villa i Rom kan blive den dyreste privatbolig, der nogensinde er handlet, skriver ArtNews. Den takseres til 471 millioner euro (godt 3 mia. kr.).
Huset, der blev bygget sidst i 1500-tallet som jagthytte for kardinal Francesco Maria del Monte, hedder Villa Aurora. Kardinalen var en af maleren Caravaggios tidligere velyndere, og i 1597 malede Caravaggio et helt loft i huset, som i mange år var overdækket, men som blev genopdaget i 1968.









