0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Historiens største røverkøb? Tegning købt for 200 kroner er mesterværk til 300 millioner kroner

Den tidligere ejer troede, det var en efterligning. Nu kan tegning, som blev købt for 200 kroner, ende som rekordsalg på auktion i London.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Agnews
Foto: Agnews
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er kunstens svar på at finde en 600 år gammel lottokupon med gevinst.

Sådan må det føles for den mand fra delstaten Massachusetts i USA, der i forbindelse med rydningen af et hus købte en tegning for 30 dollars i 2016.

I dag er den selvsamme tegning vurderet til en værdi på op imod 50 millioner dollars – omkring 330 millioner danske kroner – skriver The Art Newspaper.

Den lille tegning på et stykke kvadratisk papir viser sig nemlig at være et ukendt værk af den tyske renæssancemaler Albrecht Dürer.

Ifølge Agnews Gallery i London, som i øjeblikket udstiller værket og søger købere til det, kan tegningen ende med at indbringe et rekordsalg for et kunstværk lavet på papir af en af de gamle mestre.

»Det var et utroligt øjeblik, da jeg så den her Dürer. Det var enten den største forfalskning, jeg nogensinde har set, eller et mesterværk«, fortæller Clifford Schorer fra Agnews Gallery til The Art Newspaper.

Noget peger på, at de tidligere ejere ikke troede, at de havde med den ægte vare at gøre.

Ifølge The Art Newspaper havde den amerikanske arkitekt Jean-Paul Carlhian tegningen i sin samling. Han døde i 2012, og efter hans kone gik bort tre år senere, røg tegningen til salg sammen med andre ejendele fra huset.

Selv om tegningen havde et monogram med initialerne ’AD’, der kendetegner, at det er et værk af Albrecht Dürer, troede Carlhians døtre tilsyneladende, at der var tale om en kopi.

En god handel

Men ny forskning viser blandt andet, at tegningen er lavet på papir, som bærer Dürers karakteristiske vandmærke, og at monogrammet er skrevet med samme blæk som tegningen, skriver The Art Newspaper.

Værket med titlen ’The Virgin and Child With a Flower on a Grassy Bank’ stammer fra omkring 1503 og forestiller en kvinde, der sidder på en bænk og holder et barn på den ene arm.

Flere eksperter mener, at tegningen kan være forarbejdet til en berømt akvarel af Albrecht Dürer, der forstiller Jomfru Maria med Jesusbarnet.

Den heldige køber fra Massachusetts har valgt at være anonym.

Indtil videre har han fået et forskud på 100.000 dollars, men rammer tegningen sin vurderingspris, er der en langt større gevinst på vej.

Ikke at manden var klar over det, da han første gang så tegningen. På det tidspunkt tænkte han, at det i det mindste var et »vidunderligt gengivet stykke gammel kunst, hvilket retfærdiggjorde købet«, siger han til Art News.

Et køb for småpenge, der nu kan ende med at blive en jackpot i millionstørrelse.