Dokumentaren ’MeToo: Sexisme bag skærmen’, der fik premiere i denne uge, har ikke kun skabt debat om det seksualiserede arbejdsmiljø, der ifølge programmet har eksisteret på TV 2 gennem en årrække.
Også Politikens dækning af to af de vidnesbyrd, der bliver beskrevet i dokumentaren, er kommet under kritik fra de medvirkende kvinder.
I januar publicerede Politiken en artikel med tv-værten Jes Dorph-Petersen, hvor han gik i rette med den advokatundersøgelse, som TV 2 iværksatte omkring seksuelle krænkelser på stationen og som førte til, at han blev fjernet fra skærmen.
I artiklen beskrives to indberetninger fra undersøgelsen, som medvirkede til, at Jes Dorph-Petersen mistede sit job, og i begge sager var kvindernes navne anonymiseret.
Nu står de to kvinder – de tidligere tv-journalister Therese Philipsen og Louise Degn – frem med navn i dokumentaren og i en artikel i Information. De kritiserer, at Politiken ikke gav dem tid nok til at forholde sig til artiklen, inden den blev udgivet, og at Politiken har udeladt væsentlige informationer i beskrivelsen af sagerne, der handler om seksuelle krænkelser og uønsket seksuel opmærksomhed.
Jes Dorph-Petersen sagde dengang til Politiken, at den ene historie ikke er sand, og det fastholder han i dag. Han siger, at han ikke kan erindre hændelsesforløbet i den anden sag.
Se traileren til 'MeToo: Sexisme bag skærmen'. discovery+
Politiken har kontaktet Discovery+, der koordinerer pressens kontakt til dokumentarens medvirkende, for at få Louise Degn og Therese Philipsen i tale. Men de to kvinder melder tilbage, at de ikke har lyst til at stille op til interview, da de allerede har udtalt sig om Politikens interview med Jes Dorph-Petersen til Information.
Til Information siger Therese Philipsen, at det var »grotesk«, at kvinderne kun fik et døgn til at reagere og kommentere på artiklen.
Anne Mette Svane, chefredaktør på Politiken, forklarer, at Politiken mandag 4. januar 2021 om aftenen sendte artiklen til TV 2 og bad dem kontakte de to kvinder, så de havde mulighed for at forholde sig til artiklen.
Politiken sendte ifølge Anne Mette Svane efterfølgende opfølgende mails i løbet af tirsdagen og spurgte, om de to kvinder havde fået artiklen tilsendt, og om de ville kommentere på den. Tirsdag eftermiddag kl. 16.15 skrev TV 2’s pressechef, at mailen var sendt videre til kvinderne, men at det ikke var forventeligt, at kvinderne ville se mailen før om aftenen, fordi den var sendt til private mailadresser.
Samme aften klokken 20.53 – 4,5 timer senere – bragte Politiken interviewet med Jes Dorph-Petersen uden at have hørt fra de to kvinder.
Ved Politiken, hvor lang tid de to kvinder reelt har haft til at reagere på artiklen, Anne Mette Svane?
»Nej, det gør vi ikke, vi får først bekræftet tirsdag eftermiddag fra TV 2, at de har videresendt artiklen, men hvornår det præcise tidspunkt er, hvornår de har videresendt det, ved vi ikke«.
»Vi har jo kun haft et ønske om at høre kvinderne i artiklen, og vi sender så artiklen til TV 2 og advokaten 24 timer før offentliggørelsen og beder dem om at sende artiklen til kvinderne. Det er et ret specielt valg, fordi vores normale praksis er, at vi altid kontakter kilder direkte. Men vi træffer et andet etisk valg, fordi kvinderne var i en sårbar position, og når vi går igennem TV 2 og advokaten, er det jo også ud fra et hensyn om, at TV 2 har et ansvar for at passe på kvinderne«.
Men det har Politiken vel også? Politiken kan vel ikke bare lægge det over til en tredjepart og sige, at de skal tage det ansvar for, at kvinderne får det her at se?
»Nej, og det er også derfor, at vores normale praksis er, at vi altid selv tager kontakt. Men fordi kvinderne ikke vidste, at Jes Dorph ville gå ud og fortælle sin historie og dermed også kaste lys over de indberetninger, som kvinderne er kommet med i fortrolighed, stiller det os i en situation, hvor vi træffer et andet valg, end vi normalt ville gøre. Det må man gerne kritisere os for, men det er faktisk et valg, vi træffer af hensyn til kvinderne«.
Men i andre #MeToo-sager har Politiken selv taget kontakt til kilder og håndteret det med nænsomhed. Hvorfor kunne man ikke gøre det her?
»Det kunne man også godt gøre, men det var netop ud fra et ønske om at vise kvinderne hensyn og også være så nænsomme som overhovedet muligt. Det er et valg, vi træffer, og det står jeg selvfølgelig helt på mål for«.
Men er det et valg, du står ved, eller har Politiken begået en fejl i det her tilfælde?
»Ja, det er en fejl, at kvinderne ikke fik længere tid til at reagere«.
Det er en fejl, at kvinderne ikke fik længere tid til at reagere
Anne Mette Svane, chefredaktør, Politiken
Nu står de her to kvinder så frem og er kede af den behandling, de har fået af Politiken. Så har det vel på ingen måde været det rigtige valg?
»Selvfølgelig gør deres kritik af Politiken dybt indtryk på mig, for vi havde jo kunnet imødekomme kritikken, hvis vi havde været i direkte kontakt med dem. Havde kvinderne skrevet til os og bedt om længere tid, så er jeg overbevist om, at vi havde givet det længere tid«.
Det fremgår af sagens forløb, at TV 2 i en mail tirsdag eftermiddag skriver til Politiken, at kvinderne korresponderer via privat e-mail, og at det ikke kan forventes, at de ser artiklen før om aftenen. Når I ved det, hvorfor giver I dem så ikke mere tid til at få mulighed for at se artiklen?
»Til det må jeg svare, at vi ved jo ikke, hvornår TV 2 har videresendt artiklen til dem. Vi har i hvert fald udtrykkelig bedt TV 2 om at få en bekræftelse af, at kvinderne har fået artiklen. Det etiske valg, vi har truffet ved at gå via TV 2, og advokaten gør, at vi ikke på samme måde kontrollerer den forelæggelse. Og det er klart, at det giver os selvfølgelig nogle overvejelser i forhold til, hvordan vi forelægger over for sårbare kilder fremadrettet«.
Men nu siger du, Politiken vil overveje det fremover. Betyder det så, at der blev begået en fejl i dette tilfælde?
»Ja, det er en fejl, at kvinderne ikke fik længere tid til at reagere. Jeg synes, det er en fuldstændig fair tidsfrist, at TV 2 fik 24 timer, fordi det er TV 2, der er den kritiserede part i forhold til den kritik, der kommer fra Jes Dorph-Petersen om advokatundersøgelsen og TV 2’s beslutning om at fjerne ham fra skærmen«.
Selvfølgelig gør deres kritik af Politiken dybt indtryk på mig
Anne Mette Svane, chefredaktør, Politiken
Politikens interview med Jes Dorph-Petersen udkommer, 38 minutter efter at Ekstra Bladet breaker historien om, at han er blevet taget af skærmen. Hvorfor vælger I at offentliggøre interviewet der og ikke vente på, at der er kommet svar fra kvinderne?
»Vi tager den beslutning, fordi nyheden kommer ud. Det er jo også af hensyn til, hvad det er for en historie, vi fortæller. Det er en historie, hvor Jes Dorph fortæller om sin oplevelse af at blive mødt af to alvorlige anklager, fra 18 og 20 år siden, og hvor han bestrider den alvorligste anklage, at der overhovedet har fundet sted på den måde, og han kan heller ikke huske den anden indberetning. Det er ud fra nyhedskriterier, og da Ekstra Bladet går ud med historien, vælger vi også at offentliggøre«.
Men vil det sige, at nyhedskriteriet vejer tungere, end at de to kvinder får mulighed for at se på historien?
»Det er en samlet vurdering af, hvordan man offentliggør denne type historie«.
Nu siger den ene kvinde til Information, at hun fik det fysisk dårligt af at læse artiklen. Har Politiken ikke overvejet, at der er nogle meget hårde konsekvenser ved at blive konfronteret med de historier, som kan give nogle skærpede omstændigheder, som det kræver længere tid at kunne forholde sig til?
»Jo, og det er også derfor, vi netop går igennem TV 2 og advokaten, som har haft den fortrolige dialog. Der er for at tage et hensyn, at vi gjorde det. Kvinderne burde have haft længere tid. Havde de reageret og sagt, at de gerne ville have længere tid, så havde vi selvfølgelig givet dem mere tid«.
Da Ekstra Bladet går ud med historien, vælger vi også at offentliggøre
Anne Mette Svane, chefredaktør, Politiken
Hvorfor er de to kilder ikke blevet inddraget i researcharbejdet omkring artiklen i stedet for at få en færdigarbejdet artikel til gennemsyn 24 timer før udgivelse?
»Det har været en meget svær etisk overvejelse, om vi skulle viderebringe kernen i deres indberetninger, for det er en artikel, der handler om Jes Dorphs oplevelse af at blive mødt af så alvorlige anklager, og hvor han har en helt anden udlægning. De indberetninger fører til nogle voldsomme konsekvenser for ham, og det er derfor, vi finder det nødvendigt at beskrive kernen i de indberetninger. Det havde jo været en helt anden artikel, hvis vi skulle have fortalt kvindernes historie om den her seksuelle grænseoverskridende kultur, der var på TV 2, da de var i praktik«.
»Men vi fortæller en anden historie fra et andet perspektiv, og det er vigtigt for mig at sige, at spørgsmålet om retssikkerhed i de her advokatundersøgelser i #MeToo-sager er mindst lige så vigtigt at få belyst«.
Men det ene udelukker vel ikke det andet. Det er vel normalt, at man rent journalistisk undersøger begge parters udlægning af en sag og ikke bare læner sig op ad en advokatundersøgelse?
»Som jeg forklarer, er det en artikel, der handler om Jes Dorphs oplevelse, og han får præsenteret de her indberetninger i et referat af TV 2’s advokat. Vi har dokumentation i form af de indberetninger, og havde vi været i kontakt med kvinderne, så havde vi selvfølgelig kunnet spørge ind til, om de havde ønsker om at korrigere og supplere med nogle af de oplysninger, der er vigtige for dem«.
Men det var ikke på tale, at de her to kvinder skulle kontaktes tidligere?
»Det er en del af vores researchprocess, som jeg ikke vil gå dybere ind i. Jeg har selv lagt fuldstændig åbent frem, hvornår vi forelægger artiklen for TV 2 og kvinderne. Der har været en relativ kort produktionsproces på den her historie, og det er jo også det, der gør, at vi også har haft for travlt i den sidste del af processen«.
Politiken har haft for travlt …?
»Fra vi sender artiklen til TV 2, er der rigtig mange overvejelser og diskussioner om, hvornår vi skal offentliggøre, også når Ekstra Bladet kommer ud med historien. Så selvfølgelig er det en hektisk periode op til offentliggørelsen, og der skal man selvfølgelig holde hovedet koldt og opveje alle de hensyn, der skal tages«.
Har Politiken haft for travlt til at leve op til sine journalistiske principper?
»Nej, det siger jeg ikke, for når du arbejder med nyhedsjournalistik, og det her var en meget stor nyhed, er vi professionelle i forhold til at tage rigtig mange svære beslutninger. Selvfølgelig gør det indtryk, at kvinderne kommer med den her kritik, og derfor er en del af vores selvkritik, at vi gerne havde set, at de havde haft længere tid til at reagere«.
Prioritering
I dokumentaren beskriver den tidligere TV 2-praktikant og vært Therese Philipsen en episode i 2001, hvor Jes Dorph-Petersen ifølge hende lægger sin hånd over hendes mund og presser hende ned på en briks, hvorefter de har sex. Det er den samme episode, som var beskrevet i Politikens artikel i januar ud fra advokatundersøgelsen.
Det havde jo været en helt anden artikel, hvis vi skulle have fortalt kvindernes historie
Anne Mette Svane, chefredaktør, Politiken
Til Politiken sagde Jes Dorph-Petersen dengang, at historien er »løgn«. Det samme siger han i dag.
En anden mand, som ifølge indberetningen var til stede i lejligheden, sagde til advokatundersøgelsen, at han ikke kunne genkende episoden, hvilket han gentog i Politikens artikel, som Therese Philipsen altså ikke medvirkede i.
I advokatundersøgelsen beskriver Louise Degn en episode, hvor hun blev opfordret af Jes Dorph-Petersen og en anden mand til at have sex. I Politikens beskrivelse af forløbet står der, at de to mænd gjorde »tilnærmelser« til Louise Degn, men af indberetningen til advokatundersøgelsen fremgår det, at de to mænd undervejs kyssede, befamlede og slikkede på hende. De konkrete detaljer fra indberetningen er ikke medtaget i Politikens artikel.
Om forløbet siger Jes Dorph-Petersen i dag til Politiken, at han ikke erindrer historien, som Louise Degn har fortalt den. »Jeg kan ikke huske det, hun siger er sket, men jeg afviser det heller ikke«, siger Jes Dorph Petersen.
Til Information udtrykker Louise Degn frustration over, at Politiken i sin artikel blandt andet havde udeladt den vigtige oplysning om, at hun var blevet befamlet.
Anne Mette Svane, hvorfor var de detaljer ikke med i Politikens artikel?
»Fordi vi har prioriteret og beskrevet i detaljer den mest alvorlige og grove anklage om seksuelt overgreb i artiklen. Vi har i kortere og mere redigeret form viderebragt kernen i Louise Degns indberetning. Det er min oplevelse, at læserne her får tilstrækkelig information om, at hun har været udsat for noget, som er stærkt ubehageligt og grænseoverskridende. Kunne vi havde været endnu mere præcise og taget endnu flere detaljer med? Ja, det kunne vi godt, og vi havde selvfølgelig lyttet til hende, hvad der var vigtigt for hende at få med af detaljer, hvis vi havde været i kontakt med hende inden offentliggørelsen«.
Men det er jo en meget lang artikel, Politiken bringer. Hvorfor ikke bruge de ekstra linjer på at få detaljerne om historien på plads, som hun beskriver det i indberetningen?
»Al journalistik handler jo om prioriteringer. Vi har beskrevet i detaljer den mest alvorlige og grove anklage om seksuelt overgreb i artiklen, og det får vi heller ikke kritik for. Så viderebringer vi en kerne af den anden historie, og det er min oplevelse, at her får man altså tilstrækkelig information om, at det her har været en ubehagelig og grænseoverskridende oplevelse, hun har været udsat for«.
Men hvis læseren skal forstå, hvad der ligger bag det her forløb, er det så ikke en central del af et vidnesbyrd, at den her person fortæller, at hun er blevet befamlet og kysset?
»Jeg synes stadigvæk, at når man læser det, vi skriver, så får man helt klart information om, at hun har været udsat for noget, som hun finder stærkt ubehageligt og grænseoverskridende. Og ja, vi kunne godt have haft flere præcise detaljer med, men vi vælger at prioritere i langt flere detaljer den alvorligste indberetning, som beskriver et seksuelt overgreb«.
Vi kunne godt have haft flere præcise detaljer med
Anne Mette Svane, chefredaktør, Politiken
Du siger, det er en prioritering. Det betyder vel ikke, at den anden historie ikke skal behandles med samme forsigtighed og grundighed?
»Det har du ret i, og det er også derfor, jeg siger, at vi kunne godt have været mere præcise i detaljeringsgraden, hvis vi havde talt med hende og vidste, hvilke detaljer der var vigtige for hende«.
Men er du enig i den kritik fra Louise Degn, at de her passager var vigtige for at fortælle hendes historie?
»Selvfølgelig gør det indtryk, og selvfølgelig ville jeg også ønske, at vi havde talt med hende, for så havde vi også lyttet til hende«.
Men var det en fejl, at Politiken ikke talte med hende og lyttede til hende?
»Havde de reageret og bedt om mere tid, så havde vi givet dem det, og det er en del af den selvkritik, vi står tilbage med«.
Havde de reageret og bedt om mere tid, så havde vi givet dem det
Anne Mette Svane, chefredaktør, Politiken
Hvordan kan folk med historier om krænkelser fremover føle sig trygge ved at stå frem i Politiken?
»Vi har fortalt hundredvis af vidnesbyrd fra kvinder om #MeToo, og det har været nogle af de allervæsentligste historier, som Politiken har bragt i flere år. Det opgør betyder, at rigtig mange kvinder har fået stor tillid til Politiken til at viderebringe deres historier, så jeg føler mig helt overbevist om, at kvinder fremadrettet stadig vil have tillid til Politikens håndtering«.
Anne Mette Svane, chefredaktør, Politiken. Arkivfoto
Politiken har bedt TV 2 om at forholde sig til stationens ansvar, og hvorvidt der skal gives en undskyldning. Hvad med Politiken selv? Vil Politiken give de her to kvinder en undskyldning for den måde, sagen er blevet håndteret på?
»Ja, selvfølgelig. Jeg vil gerne undskylde over for kvinderne, at de ikke havde længere tid til at reagere og tage stilling til, om de ønskede at medvirke enten i anonym form eller at stå frem med navn. Det kan vi jo kun lære af den her sag«.
Men du står ved det stykke arbejde, der rent journalistisk er lavet i sagen?
»Ja, det gør jeg, fordi jeg synes, det er en vigtig historie, som fortæller om væsentlige spørgsmål, når det handler om retssikkerhed i virksomheders advokatundersøgelser. Det er også vigtigt at diskutere som en del af #MeToo-debatten«.