Bent Vinn Nielsens roman ’Opkøb af dødsboer’ er en både morsom og vigtig del af fortællingen om velfærdsstaten Danmarks tilblivelse tilbage i 1970’erne. Og om et sammenstød mellem generationer, som også finder sted i dag, skriver Henrik Palle i denne klumme.

Da Vestegnen blev til Vestegnen

Sideløbende med Bent Vinn Nielsens fortælling om Gudmund og hans bedrifter følger vi den langsomme tilblivelse af et forstadskvarter på den københavnske vestegn.  Arkivfoto Miriam Dalsgaard
Sideløbende med Bent Vinn Nielsens fortælling om Gudmund og hans bedrifter følger vi den langsomme tilblivelse af et forstadskvarter på den københavnske vestegn. Arkivfoto Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

Den første sætning i Bent Vinn Nielsens roman ’Opkøb af dødsboer’ hører til de stærkeste indgange i dansk litteratur. »Ervin og Astrid Klops søn blev en dag specialist«, hedder det. Og det drejer sig ikke om, at drengen, der bærer det oldnordiske navn Gudmund med indebyrden ’Guds beskyttelse’, er blevet doktor på en afhandling om nyresygdomme hos pingviner eller udnævnt til professor i provencalsk bardelyrik.

Nej, hans fader, Ervin, ser en annonce i dagens avis. Den forkynder, at sønnen har nedsat sig som specialist i opkøb af dødsboer. Det gør ham opbragt. Og den samme følelse rammer også hans kuede hustru, Astrid. Begge synes de, at »drengen gik for vidt«, som der står med en nærmest catch frase-agtig præcision.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her