Den første sætning i Bent Vinn Nielsens roman ’Opkøb af dødsboer’ hører til de stærkeste indgange i dansk litteratur. »Ervin og Astrid Klops søn blev en dag specialist«, hedder det. Og det drejer sig ikke om, at drengen, der bærer det oldnordiske navn Gudmund med indebyrden ’Guds beskyttelse’, er blevet doktor på en afhandling om nyresygdomme hos pingviner eller udnævnt til professor i provencalsk bardelyrik.

Nej, hans fader, Ervin, ser en annonce i dagens avis. Den forkynder, at sønnen har nedsat sig som specialist i opkøb af dødsboer. Det gør ham opbragt. Og den samme følelse rammer også hans kuede hustru, Astrid. Begge synes de, at »drengen gik for vidt«, som der står med en nærmest catch frase-agtig præcision.