1,8 millioner kroner har en køber betalt på en auktion for en trøje, som Kobe Bryant brugte på historisk dag.

Manden var en legende på basketbanen. Nu er hans trøje fra historisk kamp solgt for millioner

Kobe Bryant i gang med at fange basketbolden under en kamp i 2009. Foto: Lucy Nicholson/Ritzau Scanpix
Kobe Bryant i gang med at fange basketbolden under en kamp i 2009. Foto: Lucy Nicholson/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En opvarmningstrøje tilhørende den afdøde basketballstjerne Kobe Bryant er blevet solgt på en auktion for 1,8 millioner kroner. Det fremgår af auktionshuset Sotheby’s hjemmeside.

Bryant bar trøjen på kampdagen, hvor han satte sin personlige pointrekord på 81 point i NBA. Det skete i 2006, da Bryant sammen med Los Angeles Lakers slog Toronto Raptors med 122-104 i den bedste nordamerikanske basketliga. Kampen anses som et af højdepunkterne i basketstjernens storslåede karriere.

Auktionshuset Sotheby’s havde fastsat en minimumspris på 200.000 dollar svarende til 1,3 millioner kroner. Den blev solgt for nøjagtig 277.200 dollar – altså godt 1,8 millioner kroner.

Kobe Bryant døde i januar 2020 i et helikopterstyrt sammen med sin datter og syv andre passagerer.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her