De sociale medieplatforme har stort set gjort det, som demokratiske regeringer har bedt dem om, skriver Pernille Tranberg i denne mediekommentar.

Russisk-ejet app er en torn i øjet på Putin

Foto: -/Ritzau Scanpix
Foto: -/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

De gængse sociale medieplatforme som Facebook og Instagram, Twitter, YouTube og TikTok er i de senere år blevet stemplet som udemokratiske. Anklaget for at mis- og overforbruge persondata, udnytte deres monopolstatus, bo i skattely og ikke mindst for at tjene kassen på massiv misinformation. De har uden tvivl været med til at bygge Putin op til det, han er i dag, ligesom de hjalp Trump til magten ved at ignorere hære af falske brugere, der spredte og målrettede falske nyheder.

Med invasionen af Ukraine har de sociale medier mulighed for at genvinde lidt af den status, de fik i 2011 med Det Arabiske Forår, hvor det ikke længere kun var publicistiske medier, men også helt almindelige mennesker og aktivister, der pludselig havde adgang til at broadcaste deres sag til hele verden. Derfor blev de sociale medier opfattet som demokratiserende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her