Jeg står i mine egne tanker og børster tænder, da jeg får øje på det lille grå, matskinnende dyr nede i vasken. Det aflange dyr med de to følehorn ligger helt stille i stålvasken, mens vandet løber. Da jeg er færdig med at spytte pebermynteskum, og det sidste vand cirkler sig ned i afløbet, smutter den hurtigt efter og forsvinder derned.
Det samme gentager sig næsten hver dag. Det er helt tydeligt, at vi begge hører til her i lejligheden på Nørrebro. Så måske skulle jeg blive lidt klogere på min lille logerende.








