En dreng sidder og græder, snøftende. Han er udstødt. Hvorfor ved han ikke. Men han er ked af det, fordi det at være ’ingen’ faktisk er værre end at få bank.

Det kommer for en dag, at nogle ældre elever på et tidspunkt – mod løfter om penge eller trusler om korporligheder – har presset drengen til at spise et udsplattet insekt, og siden har han måttet leve som et spøgelse og tåle evindelige bemærkninger om, at »så er der mad, sum, sum, sum«, hver gang en natsværmer viser sig på sovesalen.