Hvordan var det at leve i det nordøstlige Spanien for 14.000 år siden?
Det er en gruppe forskere fra det spanske universitet Universitat Autònoma de Barcelona blevet en smule klogere på, efter de har fundet flere indgraveringer i hulen Cova Gran de Santa Linya.
I en udtalelse fortæller en af forskerne bag fundet, Jorge Martínez-Moreno, at de små kunstværker er blevet brugt til at fortælle historier eller specificere steder.
»Det tyder på, at personen eller personerne, som har udført dem, var intelligente og teknisk dygtige og ved at kombinere få linjer i stand til at generere visualiseringer med meget emfatisk indhold, som vi har været i stand til at afkode mange tusinde år senere«, siger han.
Cova Gran de Santa Linya ligger nær byen Lleida, der er en times togtur vest for Barcelona. I samme hule blev der sidste sommer fundet dele af et kvindeskelet, som blev opkaldt efter hulen og fik navnet Linya.
Den nu uddøde pyrenæiske stenbuk
Skelettet og indgraveringerne er fundet i samme del af Cova Gran de Santa Linya, men kulstofsdateringsprøver viser, at indgraveringerne er et par århundreder ældre end Linya.
Med sine 14.000 år tilhører indgraveringerne tidsalderen det yngre palæolitikum, som er den seneste periode i den ældste stenalder. Perioden startede for cirka 35.000 år siden og sluttede omkring 9.300 år før vores tidsregning.
Med det blotte øje kan man ikke se, hvad indgraveringerne forestiller. Ved hjælp af 3D-skanning har forskerholdet imidlertid opdaget, at en indgravering ligner en såkaldt bucardo, den nu uddøde pyrenæiske stenbuk.
Bucardoens historie er ganske særlig, da den er uddød i to omgange. Første gang i 2000, hvor et træ faldt ned over den sidste levende pyrenæiske stenbuk. Inden da havde spanske forskere dog taget vævsprøver fra dyret og var dermed i besiddelse af intakt bucardo-dna. I 2003 lykkedes det kortvarigt at skabe en levende klon af den sidstlevende bucardo, født af en almindelig hunged. Ungen døde dog hurtigt efter fødslen grundet en lungefejl.
fortsæt med at læse
