De gamle grækere og romere var farveglade i en grad, de fleste slet ikke forbinder dem med.

Havde de gamle grækere overhovedet så god smag, som vi går rundt og tror?

Udstillingen ’Chroma: AncientSculpture in Color' på The Metropolitan Museum of Art i New York giver en idé om, hvor kulørte de antikke græske skulpturer engang har været.
Udstillingen ’Chroma: AncientSculpture in Color' på The Metropolitan Museum of Art i New York giver en idé om, hvor kulørte de antikke græske skulpturer engang har været.
Lyt til artiklen

Om man vil kalde dem flottere, er en smagssag.

Men de udgaver af gamle romerske og græske statuer, som nu bliver udstillet på The Metropolitan Museum of Art (The MET) i New York, giver os et meget bedre billede af de gamle grækeres æstetik end de enkle, hvide marmorstatuer, vi er vant til.

Udstillingen ’Chroma: Ancient Sculpture in Color’, der åbnede 5. juli, betegner museet selv som banebrydende. På baggrund af den nyeste forskning har forskere fra Frankfurt i samarbejde med museet rekonstrueret en række af statuerne blandt andet fra The MET’s samling – nu i de farver, som objekterne genstandene formentlig havde i det antikke Rom og Grækenland.

At vores forfædre var farveglade, er ingen nyhed. Forskere har længe vidst, at man kunne finde malingrester på gamle statuer, ligesom en vase viser den tids kunstnere stryge med pensler over marmoret. Især i København er man langt med forskningen i det, der kaldes polykromi.

Den græske tragediedigter Euripides gav os da også et ret godt hint i tragedien ’Helena’, hvor Helena af Sparta jamrer sig over, hvordan hendes skønhed lagde kimen til og den trojanske krig og hendes egen ulykke.

»Hvis bare jeg kunne fri mig fra min skønhed og se grimmere ud «, siger hun.

»Som hvis man fjernede malingen fra en statue«.

Uagtet beviserne står hundredvis af statuer fra det gamle Rom og Grækenland nu renskurede i udstillinger på museer verden over uden en forklaring om, hvordan de engang tog sig ud. Det meste har årevis i vind og vejr klaret, og der kan være tale om, at tidligere tiders samlere og restaureringsfolk, før forskere kendte til de oprindelige farver, har bidraget for at give publikum den hvide fremstilling, de efterhånden forventede.


Allerede for knap 20 år siden efter et årtiers forskning forsøgte man at rekonstruere de gamle statuers oprindelige farver ved udstillingen ’Buntte Götter’ i 2003 i München. Da Arthur M. Sackler Museum ved Harvard i 2007 åbnede den samme udstilling, nu under titlen ’Gods in Color’ med rekonstruktioner af gamle statuer, var modtagelsen ... blandet.

»Stillet ved siden af de originale værker fra Sacklers samling virker disse rekonstruktioner strålende og højrøstede, vulgære og nærmest barnlige i deres højstemte farver og overdrevne detaljer«, skrev anmelderen fra The New York Times dengang.

Også i den nye udstilling står flere af de farverige rekonstruktioner ved siden af de originale skulpturer. Om den ene eller anden udgave er bedst, bliver det op til The MET’s gæster at bedømme.

Emilie Maarbjerg Mørk

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her