En ny basketballtrøje koster i gennemsnit imellem 700 og 1.100 kroner. Så da det forleden blev annonceret, at en basketballtrøje skal sælges hos det britisk-amerikanske auktionshus Sotheby’s for en pris, der anslås at være mellem 22 og 35 millioner kroner, måtte den antages at være noget helt specielt.
Det er den også. Den røde trøje, som bærer nummeret 23 og tilhører Chicago Bulls, har et genkendeligt navn på ryggen: Jordan.








