Det er et af de store mysterier, hvorfor Leos Janáceks operaer ikke er blevet mere populære herhjemme. Alt ved dem er fremragende. Musikken er på niveau med Richard Strauss’, Puccinis og Alban Bergs. Med andre ord helt i top. Sangerne skal synge, så talesprog og vokalkunst smelter sammen og går op i en højere enhed. Handlingerne leverer alle de intense følelser, operafans kan ønske sig, og har man øre for orkesterdetaljer, når man går i operaen, svarer det at høre Janácek til at gå på gourmetrestaurant.
Er det så sproget, der gør det? For tjekken Janácek synges på tjekkisk overalt i verden, hvor hans operaer for længst har gået deres sejrsgang og hører til standardrepertoiret. Sådan er det. Næ, lad os bare være ærlige. Hvor mange danskere er egentlig bedre til italiensk end til tjekkisk? Få, gætter jeg på.
