Det ville være synd at sige, at vores verden er blevet mindre billedbåren, siden den amerikanske forfatter og samtidstænker Susan Sontag skrev ’At betragte andres lidelser’ i 2003. I dette boglange essay tog hun tråden op fra sin meget berømte essaysamling ’Om fotografi’ fra 1977 og underlagde sin egen analyse af fotografiet som et våben – »at fotografere en person er at begå overgreb imod dem« – et kritisk eftersyn. Et eftersyn, der på mange måder tegner konturerne af en tænkning over internettet og de sociale medier, endnu før de var smeltet sammen med selve livet.
’At betragte andres lidelser’ udkom i 2003. Et år før hun døde, og to år efter at Sontag fik ørerne i den patriotiske maskine, da hun i en fyndig tekst om 9/11 påtalte »barnagtiggørelsen af offentligheden« og insisterede på at tale om USA’s andel i angrebet, før hun fyrede denne ikoniske linje af: »Lad os for alt i verden sørge sammen. Men lad os ikke være dumme sammen«.
