Da den danske kunstner Carl-Henning Pedersen i 1939 opdagede, at Picasso og Chagall skulle udstille sammen i Paris, besluttede han, at den udstilling måtte han bare se. Krigen ulmede i Europa, og man kunne ikke lige snuppe et rutefly til Paris, så Carl-Henning Pedersen besluttede at gå på sine fødder.
Han havde ikke en rød reje, men den udstilling ville han se, og mange dage senere kunne han træde ind på Musée d’Art Moderne de la Ville de Paris, hvor han kunne nærstudere Picasso og især Chagall, som han var meget begejstret for.








