Der er spor af barok pragt og forgyldt fortid i forestillingen ’Memoriam’, som handler om kroppe, der kæmper for at huske, hvor de skal hen.

Forestilling i Københavns nye musikhus viser kroppe, der går catwalk, mens de prøver at finde vejen frem

Marie Kaae Schmidt danser den krampende, mekanisk dysfunktionelle krop i den vemodige forestilling 'Memoriam'. Foto: AdeY
Marie Kaae Schmidt danser den krampende, mekanisk dysfunktionelle krop i den vemodige forestilling 'Memoriam'. Foto: AdeY
Lyt til artiklen

Gulvet er et stort spejl. På det bevæger de sig. Danseren. Musikerne. Sangerne. Og som det er typisk for komponisten Niels Rønsholdt, der har skabt forestillingen ’Memoriam’ i samarbejde med koreografen Tim Matiakis og housedanseren Marie Kaae Schmidt, træder kunstnerne ind på hinandens områder. De to violinister synger. Sangerne bevæger sig som dansere.

Det var Niels Rønsholdt, der tilbage i 2013, i et af de bedste nye danske kunstmusikalske værker, jeg har oplevet i de seneste ti år, stillede sig op sammen med sangeren Kira Skov og sang tragiske, sårbare franske kærlighedssange. Baglæns. ’Me quitte’ – altså forlad mig – kom den tekstmæssigt set bagvendte ballade af en kærlighedstragedie til at hedde på fransk, og at Rønsholdt ikke er sanger, men komponist, gjorde det kun mere rørende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her