Når man som journalist er ansat til at skrive nekrologer, og man fortæller om sit arbejde over et middagsselskab, viger folk væk fra én. Døden hænger i tøjet som en stank. Man er journaliststandens bedemænd, men i virkeligheden er det helt omvendt, for nekrologen er en fejring af livet.
Det fortæller en af The New York Times’ skribenter i den fine dokumentarfilm ’The Obit’, hvor vi følger dem, der er ansat til at portrættere betydningsfulde mennesker i det øjeblik, de udånder. Jeg har tænkt på dokumentaren her i januar, højsæsonen for dødsfald, hvor vi har sagt farvel til blandt andre Lise Nørgaard, Fay Weldon og i søndags Ritt Bjerregaard (S). Sikke et dagligt ansvar at have: at være den, der løfter et menneske ind i historien.






