Den nye nordiske jazzlyd går i forskellige inkarnationer igen i en del udgivelser fra pladeselskabet April Records. Typisk dominerer trio-jazzen med en fornemmelse for naturpoetiske stemninger.
De unge debutanter i Kosmos Trio er ingen undtagelse. Det er den nordiske stil i ånden fra E.S.T., men Kosmos Trio formår at skille sig ud med et album, der ikke kun i betragtning af musikernes unge alder er imponerende velskabt, men indimellem også i glimt røber mere bid og kant fra et andet temperament end det milde og harmoniske.
Deres ungdom til trods har trioen seks år på bagen. Først fandt pianisten Frede Holger Thorsen og trommeslageren Gustav Hagelskær sammen ved talentmødet Play!Ground Live i 2017 under Bo Stiefs taktstok. Fynboen Frede og jyden Gustav satte efterfølgende hinanden stævne hos sidstnævnte i Lemvig, hvor de rekrutterede lillebroderen Harald Hagelskær som bassist.
Når man hører numre som ’Mørkevandring’ og ’Blue Garden’ må man bare nyde trioens sans for at skabe indtagende melodier og stemninger. ’Brev til en ven’ bærer præg af de mange timer i øvelokalet, uden at det på noget tidspunkt føles programmatisk eller fastlåst. Det lyriske anslag i Frede Holger Thorsens spil giver mindelser om både Esbjörn Svensson og amerikanske Brad Mehldau i dennes mest romantiske hjørne. Som Jakob Bro fornemmer man også hos Kosmos Trio en inspiration fra Paul Motian.
En smuk musikalsk vandretur
’Brev til en ven’ er et uhyre behageligt jazzalbum, uden at man på noget tidspunkt løber sur i velbehageligheden. Ligesom man heller ikke bliver træt af at gå en god tur i smuk dansk natur, bliver jeg heller ikke træt af at summe med på ’Brev til en ven’. Et mørkere drama fornemmes på ’Langfredag’, hvor lidelseshistorien tungsindigt tikker ind som nedtællingsnerve på en komposition med oprindelse i en kirkekoncert.
Kosmos Trio kan allerede meget, men mere er i vente. Hvad det præcis bliver, må komme an på en prøve. Som flere af de musikalske åndsfæller kan Kosmos Trio lyde en hel del som E.S.T., inden fusionsdjævelen tog ved svenskerne.
Hvilken form mon eventyret vil tage herfra? Måske er bruset og den stille storm på ’Foren’ et pejlemærke? Eller måske bliver det måden, hvorpå visejazzen på ’En anden gang’ tager sig tid til at åbne sig selv op, inden den splitter sig selv for Harald Hagelskærs blide basvinde?
Så meget godt allerede – og så meget godt i vente. Kosmos Trio må da siges at have fremtiden for sig. De ’garvede’ i trioen er 22 år, mens lillebror Harald stadig går i gymnasiet i Lemvig. Hvad kan det dog ikke blive til?
fortsæt med at læse
