Det spændende ved ’The Humans’ er, at dramaet umiddelbart virker temmelig trivielt.
Stephen Karams Tony Award-vindende stykke fra 2014 fremtræder som et psykodrama af den gode gamle skole, hvor familien samles, og skeletterne tumler ud af skabet. Den yngste datter med de forliste musikerdrømme og hendes depressionsbelastede kæreste har inviteret til den store thanksgiving-middag i deres nye ramponerede skodnewyorkerlejlighed.








