Den kæmpe trappe op til Antoni Gaudís berømte kirke er omdrejningspunktet i ny debat i Spanien. For hvem tegnede egentlig den trappe? Og er det okay at rive private ejendomme ned for at få plads til den?

La Sagrada Familia er færdig om tre år, hvis arkitekten kan løse 3.000 problemer inden

Det skal snart være slut med kranerne på katedralen Sagrada Familia i Barcelona, men det kræver, at boligblokke i nærheden rives ned. Det protesterer beboerne over.  Foto: Pau Venteo/Ritzau Scanpix
Det skal snart være slut med kranerne på katedralen Sagrada Familia i Barcelona, men det kræver, at boligblokke i nærheden rives ned. Det protesterer beboerne over. Foto: Pau Venteo/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Der har været bygget på katedralen La Sagrada Familia mere eller mindre kontinuerligt, siden den catalanske arkitekt Antoni Gaudí i 1883 overtog et dengang omkring et år gammelt byggeri og snart ændrede det i sin egen radikale retning.

Kirken er et af Spaniens mest kendte vartegn med sine vildtvoksende facader og høje spir.

Nu har byggeriet fået en slutdato.

Kirken står færdig i 2026.

Sandsynligvis.

Måske.

I hvert fald, hvis fonden bag byggeriet og bystyret i Barcelona, der lægger jord til katedralen, kan finde en løsning på 3.000 ret knotne problemer.

Ifølge ’The World’, der er et af USA’s ældste og mest respekterede udenrigspolitiske radioprogrammer, skal en række ejendomme ved siden af kirken rives ned, hvis Gaudís bygningsværk skal kunne laves færdig. Det vil påvirke 3.000 mennesker, der bor og arbejder i bygningerne, lyder det.

Den sidste store mangel ved Antoni Gaudís mest eventyrlige (blandt temmelig mange eventyrlige) værk er hovedindgangen, der skal ligge 10 meter over jorden og tilgås via en svungen trappe.

Trappen skal ligge der, hvor husene ligger nu.

Eller skal den? Det er dér, diskussionen står for tiden, bekræfter La Fundació Sagrada Familia, fonden, der administrerer kirkens færdiggørelse, over for Artnet News.

Hvem tegnede trappen?

Antoni Gaudí blev i 1926 kørt over af en sporvogn og døde midt i arbejdet med sin ufærdige kirke, som han blev begravet midt i. Arbejdet fortsatte efter Gaudís død, men løb ind i et ganske stort problem under Den Spanske Borgerkrig: Arkitektens tegninger blev ødelagt.

Siden har flere arkitekter været sat i spidsen for projektet for at gelejde det i havn ud fra det billedmateriale, man havde til rådighed, og ud fra de senere arkitekters dømmekraft.

Spørgsmålet er nu, hvem der faktisk fandt på den store trappe, der skal føre op til indgangen. Var det Gaudí eller en senere arkitekt?

Ifølge beboerne i bygningerne ved siden af, der har lagt sag an mod bystyret og fonden, var det i hvert fald ikke Gaudí selv, og de støtter sig til et dokument fra 1970’erne fra Barcelonas bystyre, der netop bruger dét argument som begrundelse for, at der kunne bygges så tæt på kirken – altså de bygninger, der nu skal væk, hvis der skal gøres plads til trappen.

Omvendt siger eksperter i Gaudís værker, at man med tiden har fået mere og mere bevis for, at trappen faktisk var en oprindelig del af arkitektens tegninger. Indtil videre fortsætter alt som altid: ufærdigt og uafklaret.

Emil Bergløv

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her