Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

R. Kelly er blevet idømt en straf på 20 års fængsel. 19 af de 20 år skal afsones samtidig med tidligere dom.

R. Kelly får et år ekstra i fængsel for udnyttelse af børn og børneporno

R. Kelly tegnet under retssagen sidste år.  Foto: Jane Rosenberg/Ritzau Scanpix
R. Kelly tegnet under retssagen sidste år. Foto: Jane Rosenberg/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Den amerikanske R&B-sanger R. Kelly får lagt et år til sin straf, der i forvejen er på 30 års fængsel, for blandt andet at have lokket mindreårige til sex.

Det afgør en domstol i Chicago ifølge NBC News.

Ifølge CNN er R. Kelly dømt skyldig i tre forhold, der handler om, at R. Kelly har lokket mindreårige piger til sex.

Han er også dømt for besiddelse og produktion af børneporno.

Retten i Chicago har torsdag idømt R. Kelly 20 års fængsel for forbrydelserne.

Han blev desuden idømt 30 års fængsel i 2021 for menneskehandel og seksuelt misbrug af børn.

19 af de 20 år fra torsdagens straf skal afsones sideløbende med R. Kelly’s anden dom.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her