Københavns Museum har det hele. Oldsager, men også effekter fra gårsdagens byhistorie.
Da Ungdomshuset blev ryddet, hjalp de autonome glad og gerne Københavns Museum med at sikre genstande fra bygningen og dens historie.
Det samme skete, da Pusher Street i 2016 blev lukket: Christianitterne bidrog gerne til den særlige del af Københavns Historie. De gav museet en hashbod, der havde stået i gaden.
Nu er turen kommet til Irma. Købmandskæden lukker og slukker efter hen ved 136 år i København. De blå facadeskilte er begyndt at forsvinde fra gadebilledet, mens Irma-ting som stofbæreposerne er blevet en modeting blandt forbrugerbevidste københavnere.
Med lukningen følger også et kapløb om at redde københavnerhistorien om det lille mælkeudsalg på Nørrebro, der blev et københavnsk kendetegn.
Københavns Museum og Nationalmuseet er derfor gået i gang med at gemme Irma-memorabilia. Det har de brug for hjælp til, oplyser Stefanie Høy Brink fra Københavns Museum.
»Vi indsamler borgernes fortælling om Irma. Vi er interesserede i genstande, der siger noget om deres forhold til Irma, minder eller forhold udtrykt gennem genstande fra butikkerne«.
Hun og kollegerne fra Nationalmuseet vil samtidig gerne have de historier, der er knyttet til genstandene fra den butikskæde, der snart er væk. I forvejen har de enkelte ting fra Irmas historie: Nogle dørhåndtag fra en gammel butik. En vandkande med en af de første Irmapiger. Enkelte indkøbsposer.
»Vi synes, det er kulturarv«, siger hun om indsamlingen og hæfter sig ved, at Irma har sat sit præg på hovedstadens dagligvarehandel siden 1886.
Det begyndte med et lille mejeriudsalg
Irmas historie startede, da Karen Marie Scheppler åbnede et udsalg af æg og mælk i Ravnsborggade. Siden overtog sønnen Carl Scheppler forretningen og udvidede den.
Han ændrede i 1907 navnet til Irma – der udsprang af samarbejdet med Johannes Rasmussens Margarinefabrik, der blev kaldt JRMA, men hurtigt blev til det mere mundrette Irma. Samtidig lavede han sammen med arkitekten Sophus Greiffenberg det kendte logo med Irmapigen. Motivet var såmænd Greiffenbergs da 3 år gamle datter, Else.
»Irma er en stor del af det københavnske forbrugsmønster. Det begyndte som et æggeudsalg og blev erstatningen for den traditionelle købmand. De var nogle af de første, der havde datomærkning af varer. De første, der boykottede buræg«, siger den københavnske museumsinspektør.
Seniorforsker på Nationalmuseet Mikkel Thelle er med i indsamlingen af ting fra Irma: »På nogle måder er Irma særlig i vor fælles nationale forbrugshistorie. Der er ikke mange danskere, der ikke har et forhold til Irma, selv om de ikke handler der«, siger han.
Stefanie Høy Brink hæfter sig ved reaktionerne på Irmas lukning. Der var demonstrationer, protester og ikke mindst heftig debat på sociale medier: »Der var ikke mange, der pippede, da Aldi lukkede«.
Og så hæfter hun sig ved den interesse for Irma-effekter, der hurtigt opstod: »Mange unge går nu med de beige net. Hvad er det med de forskellige former for Irma-tilbehør, der rækker ud over indkøbsoplevelsen?«.
Signe vil gerne sælge dig et Irma-net for 700 kronerDet er ting, mange lige nu måske har svært ved at skille sig af med. Men det skal nok komme, forudser Brink.
»Det kan godt være, at folk ikke vil af med tingene nu. Men vi er tålmodige mennesker. Det er indsamlingen, der begynder nu, men der er ikke som sådan en udløbsdato på den«.
Irmas ejer, Coop, vil også se, hvad der er i gemmerne. Det kan være skilte, gamle outdoor-reklamer eller kasseapparater eller mærker fra Irmas berømte ’Smil, det smitter’-kampagne.
»Nu går vi i gang med at se, hvad der kan findes frem. Men vi er glade for, at Københavns Museum og andre museer har henvendt sig for at få inventar til at illustrere den tid, der var«, siger kommunikationschef Lars Aarup.
»Irma er ikke bare hyggelig. Irma er også vigtig«fortsæt med at læse
