Nogle små regnbuer flimrer uden på Cisternerne i Søndermarken. Det skyldes, at solen skinner på plakaten for sydkoreanske Kimsoojas (f. 1957) udstilling, der er trykt på en slags film, som spalter lys i regnbuefarvede spektre. Nede ad trappen, inde i det storslået våde mørke, flimrer flere regnbuer: Samme film er monteret på transparente plader, og her slås lampelys i stykker i farveorme.
Videre gennem hvælvingerne, noget andet må ske end dette ganske elementære lysfænomen, men nej: Menneskestore filmbetrukne skiver og regnbueslangerne, de kaster tilbage i dunkelheden, er udstillingens eneste motiv. 4.000 kvadratmeter farveskalaer, kalejdoskopisk reflekteret i vand og i pladernes semispejlende overflader.








