Damien Hirst var en af de vildeste og mest kendte af de vilde og kendte engelske kunstnere i 1990’erne, der gik under forkortelsen YBA.
Young British Artists.
Han fik kunstverdenen til at spærre øjnene op på vid gab med sit gennembrudsværk, ’A Hundred Years’, to glaskuber, hvor maddiker og fluer lever af et kohoved i forrådnelse, mens fluerne selv summer rundt om en tillokkende insektlampe og ditto skål med sukkervand.
Han udstillede en død hvidhaj i formaldehyd, lavede en række værker, der til forveksling lignede, konserverede derefter en masse andre dyr på samme måde, kredsede videre om døden med sine udsmykninger bestående af afrevne farverige sommerfuglevinger.
Død og penge er gennemgående temaer hos kunstneren, og over de seneste år er det primært det tema, der har fyldt. Helt fra de unge år har Hirst eksperimenteret med mere eller mindre automatproducerede billeder, hvor maling blev slynget rundt på en plade og herefter solgt som et værk.
En kommentar til tidligere tiders abstrakte ekspressionisme og måske også til et kunstmarked, der åd det meste med det rigtige navn på. Damien Hirst er nået langt ved at strække langemand i vejret og kalde dem, der købte hans ting, for idioter.
Det bringer os så til det, der egentlig er historien, jeg ville fortælle. Hirst har de senere år arbejdet meget med at bringe sin automatiserede kunst ind i den digitale verden og har lavet flere projekter med kunstværker skabt udelukkende til den digitale verden.
Hans seneste påhit sammen med kunsttrykvirksomheden Heni er, at man nu selv kan producere cirkelværker i stil med Hirsts med hjælp fra en kunstig intelligens, der genererer de nye billeder med udgangspunkt i de af Hirsts tidligere værker, den er trænet til at trække referencer fra.
Man vælger selv farver, om værket skal være rundt eller firkantet, og i hvilken stilart det skal genereres. Og pling. Det får ovenikøbet titel, der også er genereret af samme lille venlige maskine, der lavede billedet. Kan du ikke lide enten værket eller titlen, så kan du bare bede maskinen om at lave det om.
Ender du med at synes, at det bliver helt godt, så kan du købe det som et kunsttryk på lærred (selv om Hirst i en video på Henis hjemmeside siger, at han »betragter det som et maleri«), som kunstneren så signerer og lader sende til dig.
Det er også en mulighed at købe værket som en såkaldt NFT, det vil sige et digitalt kunstværk, som du får en unik nøgle til, så du kan bevise, at du ejer det, eller som både fysisk og digitalt kunstværk.
Og hvad er så hele humlen med kunstprojektet her, som Hirst kalder ’The Beautiful Paintings’?
Det er frisættende, siger kunstneren i førnævnte video, at maskinen bare genererer tilfældige pæne billeder.
fortsæt med at læse
