Hun vil give dem, der gør modstand, en stemme. Den israelske dramatiker og Palæstina-aktivist Einat Weizman zoomer ind på de mest mørklagte ofre for den israelske besættelsesmagt: de politiske fanger. En skæbne, der rammer hver fjerde palæstinensisk mand.
»Det her er ikke en retssal, det er teater«, lyder Weizmans stemme til intro. Men det er utvetydigt et partsindlæg, skrevet i samarbejde med en række indsatte og så tæt på virkeligheden, at det var en kamp at få stykket opført. Den planlagte premiere i 2017 blev aflyst, efter at Israels kulturminister havde stemplet det som en hyldest til terrorisme. Først to år senere lykkedes det at få dokudramaet opført. Et sigende udtryk for de vanskelige forhold for systemkritisk kunst, men også for, hvor ømtåleligt spørgsmålet om de politiske fangers forhold er i et land, der kalder sig en demokratisk retsstat.
