Flere sikkerhedsvagter, øget kameraovervågning og særlig beskyttelse af kunst spreder sig på danske museer, der frygter politisk hærværk. Men ekspert mener ikke, at sikkerhedstruslen er høj.

Stigende bekymring hos danske museer: Aktivistisk hærværk truer kunsten

Frygten for hærværk på kunst, begået af politiske aktivister, har plantet sig hos danske museer. Det viser ny rundspørge. Her ses klimaaktivister i oktober limet fast til væggen, hvor Claude Monets 'Meules' hænger på det tyske museum Barberini. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Frygten for hærværk på kunst, begået af politiske aktivister, har plantet sig hos danske museer. Det viser ny rundspørge. Her ses klimaaktivister i oktober limet fast til væggen, hvor Claude Monets 'Meules' hænger på det tyske museum Barberini. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Lim, tomatsuppe og kartoffelmos er blot nogle af de ting, som berømte kunstværker på europæiske museer er blevet udsat for af politiske aktivister de senere år. Og frygten for hærværk har også forplantet sig til danske museer, viser en ny rundspørge, som DR Nyheder har foretaget.

15 ud af 24 statslige og statsanerkendte kunstmuseer i Danmark svarer, at de er mere bekymrede for hærværk i dag end for fem år siden. Rundspørgen viser, at 11 museer har indført nye sikkerhedsforanstaltninger.

For otte af dem er det netop frygten for hærværk, der er årsagen til, at de har hævet sikkerheden. For eksempel ved at ansætte flere vagter, øge kameraovervågningen eller lave særlig beskyttelse af værker i form af glas, afstandssensorer eller indhegning.

Halvandet års fængsel

Terne Thorsen, der skriver ph.d. om billedødelæggelse ved Københavns Universitet peger på, at flere danske museer har øget sikkerheden, fordi klimaprotester på internationale museer har fyldt meget i mediebilledet.

Bare sidste år blev Gustav Klimts mesterværk ’Døden og livet’ overhældt med sort olie, Vincent van Goghs mesterværk ’Solsikker’ blev udsat for tomatsuppe af aktivister, og Claude Monets ’Meules’ fik lov at smage kartoffelmos.

Politiske aktivister har også limet sig fast til værker af kunstnere som Leonardo da Vinci, Rubens og J.M.W. Turner.

I Danmark blev Asger Jorns maleri ’Den Foruroligende Ælling’ i maj sidste år udsat for hærværk – dog ikke som en protest mod klimaforandringerne. Her var det derimod performancekunstneren Ibi-Pippi, der med tusch og kontaktlim vandaliserede værket og blev idømt halvandet års fængsel og et erstatningskrav på 1,9 millioner kroner.

Terne Thorsen vurderer, at sikkerhedstruslen mod danske museer ikke nødvendigvis er så høj, som bekymringen i rundspørgen afspejler.

»I forhold til hærværket mod Asger Jorn-maleriet kan man sige, at domsafsigelsen afspejlede, hvor sjældent det alligevel sker i Danmark. Der var ikke nogen retspraksis på området, hvilket giver en indikation af, at det trods alt sker ret sjældent« siger Terne Thorsen til DR.

Både Glyptoteket og Statens Museum for Kunst i København samt Louisiana i Humlebæk er nogle af de steder, der har skærpet sikkerheden. Det fortalte de til Berlingske sidste år.

Af sikkerhedsmæssige årsager kunne de dog ikke gå nærmere i detaljer med deres foranstaltninger, men forklarede, at det netop var den stigende tendens med klimaaktivister, der lå bag.

Direktør i Organisationen Danske Museer Nils M. Jensen forklarede, at »det er noget, som museumsfolk i hele Europa er meget optaget af«.

»Der er ingen tvivl om, at opmærksomheden på sikkerheden er skærpet,« sagde Nils M. Jensen til Berlingske.

Ida Herskind

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her