Jeg kunne ikke have ønsket mig en meget bedre begyndelse på denne sommers Copenhagen Jazz Festival. En festival, der varer næste uge med – hvor de udenlandske navne er tilbage i fuld skala, og hvor publikum ser ud til at være tilbage i samme omfang.

Jeg havde valgt den udendørs koncert ved havnen med første dags internationale navn. Den måske mest spændende unge amerikanske saxofonist lige nu, Immanuel Wilkins. Med sig havde han et band, der leverede topklassejazz uden trang til at vise, at de kan køre 180 kilometer i timen i overhalingsbanen. Hvilket ellers har plaget amerikansk jazz.