Da Kasper Købke takkede ja til at skabe et kunstværk, der skulle vise Vestre Fængsels 128 år lange historie, var der to betingelser.
»Den første var, at jeg ikke måtte tegne nogen nuværende indsatte«, siger han.
»Den anden var, at jeg ikke måtte tegne rygmærker«.
Begrundelsen fra fængslet lød på, at hverken indsatte eller rockerkulturen burde glorificeres. Ellers var der frit spil for billedkunstneren, der har udfyldt det 4,76 meter lange lærred med minutiøse blyantstreger. Værket viser Vestre Fængsels mangeårige historie, hvis fortid involverer alt fra piskning, trange arbejdskår og en tyskerfløj. Nogle af Danmarks mest hårdkogte kriminelle – herunder Danmarks største seriemorder, Dagmar Overby – optræder også på værket.
Kasper Købke er autodidakt billedkunstner og er kendt for sine detaljerige og blyantstegnede værker, som han har vundet flere priser for – blandt andet H.C. Andersen Prisen i 2017 for sine tegninger i en nyudgivelse af forfatterens eventyr.
Vestre Fængsel bestilte billedet i forbindelse med åbningen af et nyt indsættelses- og visitationsområde. Her ankommer og forlader de indsatte fængslet med politibetjentene, og fængselsbetjentene kommer der også hyppigt.
»Det er lavet til både indsatte og ansatte, og det er spækket med såvel direkte som indirekte referencer til fængslets historie, så man kan blive ved med at opdage nye nuancer i det. Jeg er enormt historieinteresseret og inkorporerer det i mine værker. Hvis jeg var forfatter, ville jeg skrive historier, men jeg er billedkunstner, så jeg tegner historiske detaljer i stedet«, siger Kasper Købke, som har brugt knap 500 timer på værket foruden måneders research.
Tænk positivt
Værket er formet som et langt rektangel, og farverne er sort/hvide. Den ene halvdel har en opslagstavle som baggrund, mens den anden har et sikkerhedsnet. Førstnævnte motiv er valgt, fordi alle indsatte har en opslagstavle i cellen, hvorpå de indrammer og strukturerer deres liv i fængslet. Her hænger familiefotos og praktiske informationer, de skal huske.
Sikkerhedsnettet er en reference til det net, der hænger mellem hver etage og fløj i Vestre Fængsel. Det er der i tilfælde af, at nogen bliver skubbet ud ad et vindue eller forsøger at begå selvmord. Nettet holder dem på en og samme tid i live og indespærret.
I forgrunden ser man genstande såsom avisudklip, fodspor og landkort, som fortæller noget om fængslets historie. Selv fremhæver Kasper Købke en bamse ude i højre side af værket:
»Der ligger megen symbolik gemt i bamsen. Når indsattes børn kommer på besøg og måske er lidt utrygge ved at besøge et fængsel, kan de få en bamse. Hvis de bliver rigtig glade for den, kan de få den med hjem. En anden fin detalje er, at det ikke er en ledelsesbeslutning at have bamser liggende – det er de ansatte, der selv tager dem med hjemmefra«, fortæller han.
Han tilføjer, at han bevidst har placeret motiver med positive associationer – som en bamse og et julehjerte – i højre side af værket, fordi det er i højre side af lokalet, man træder ind i, når man ankommer som nyindsat i fængslet.
Kendte ansigter
Nær midten af værket er der en lille tegning af et polaroidfoto af en kvinde, der stirrer tomt ud i luften. Det er Dagmar Overby, som i 1921 blev kendt skyldig i at have dræbt ni spædbørn. Under hendes foto er der tegnet ni miniatureengle – en reference til de ni ofre og hendes dystre øgenavn, Englemagersken.
Ikke langt fra Dagmar Overby hænger et andet tegnet polaroidfoto af modstandsmand og diplomat Thomas Døssing, der var indsat i fængslet under Anden Verdenskrig i forbindelse med sin deltagelse i modstandsbevægelsen Frit Danmark. Det er med vilje, at de to hænger ved siden af hinanden, siger Kasper Købke.
»Dagmar Overby repræsenterer samfundets lavtstående, mens Thomas Døssing repræsenterer de højtstående. Jeg ville vise, at det altså er folk fra alle lag af samfundet, som kommer i fængsel her«, siger han.
Han vil også gerne vise, hvordan en kriminel handling til tider kan føre til grundlæggende forandringer i samfundet. I 1924 vedtog Folketinget eksempelvis – i kølvandet på sagen om Dagmar Overby – en lov om folkeregister, så alle nyfødte børn blev registreret. Noget, der blev en forløber for CPR-registeret, som vi kender det i dag.
Miraklet hed isolation
Kasper Købke har haft fri adgang til fængslet under udarbejdelsen af værket.
»Jeg var ellers overbevist om, at jeg måtte få det meste information fra anden hånd. Men 10 minutter efter jeg ankom til fængslet, stod jeg i fængselsgården og betragtede indsatte«, fortæller han.
Der var mange små detaljer ved fængslet, som gjorde indtryk på ham. Blandt andet at der i et besøgsrum indrettet specifikt til indsatte med børn, var et timeglas på et bord.
»Det var meget tankevækkende. Er det et stykke legetøj, eller er det der for at minde om den begrænsede tid, man har med sine børn? Er det begge dele?«, spørger han og fortæller, at han inkorporerede timeglasset i værket, hvor den tegnede bamse holder det i poterne.
Kasper Købke kalder selv værket for en slags ’Find Holger’ for fængslets personale. Det er meningen, at man skal kunne betragte det i timevis og stadig opdage nye detaljer.
fortsæt med at læse
