Lyt til artiklen
Lad mig varedeklarere straks: ’Anbragt’ er ikke en bog, man bliver i godt humør af, og sommersolen gemmer sig demonstrativt bag grå skyer, mens jeg skriver disse linjer.
For der er sjældent nogen vinder, når mindreårige anbringes uden for hjemmet. Det er der ikke i dag, og det var der slet ikke omkring forrige århundredeskifte, hvor små mennesker skulle tie i takt, og ’problembørn’ måtte afrettes af statens lange og ofte brutale arm. Det skete på institutioner, som kaldte sig ’hjem’ uden at være det: optagelseshjem, iagttagelseshjem, børnehjem … Det lød favnende og trygt, men virkeligheden var som regel en anden.
