I 1943 udkom Tove Ditlevsens anden roman, ’Barndommens gade’. Den blev snart en bestseller. Den unge poetesse med den rappe københavnerreplik med pep, som det hed i den tids danske filmlystspil, havde skrevet en kæk og kontant roman om Ester. Arbejderpigen, som bliver til moderne kvinde over en periode på 10 år i mellemkrigstidens smalkostede København.

Mange kaldte den med sit slummede miljø og sit fonetiske talesprog for socialrealistisk, men det svarer til at kalde en telefonbog for en slægtsroman.