Der er en atmosfære af gammel cirkushest over fænomenet The Trocks. Lige så parodisk pompøst navnet på det garvede newyorkerkompagni klinger – Les Ballets Trockadero de Monte Carlo – lige så full-blown en dragtradition dyrker de, når det gælder mænd i tyl og tåspidssko.
Som en flok komisk baskende balletsvaner kom de galopperende ind på scenen, parat til at trykteste ballettens kønsklicheer, kropslige excesser og længselsbilleder.








