»Jeg vil gerne have, at mine værker er interaktive. Men ikke fysisk«.
Sådan siger Aarhus-kunstneren Bodil Lisbeth Thomsen, efter at hendes værk er blevet sparket ned. I alt tre gange har ukendte gerningsmænd været i Mindeparken i Aarhus og øvet hærværk mod hendes værk, ’Det komplekse samspil’, der er en kommentar til økokrisen med 17 væltende dominobrikker, en for hvert af FN’s verdensmål. Værket var en del af en større udendørs efterårsudstilling med samtidskunst, ’Jorden kalder’. Men symbolikken med væltende dominobrikker har tilsyneladende været for stor en fristelse:
I alt tre gange er der øvet hærværk mod de store, neongrønne brikker, så de er knækket nede ved fundamentet, væltet og gået i stykker.
Det er ikke første gang, at Aarhus har oplevet problemer i forbindelse med en kunstudstilling i Mindeparken. Sidst var i 2017, da Aarhus var europæisk kulturby, og kunstmuseet Aros stod bag en udendørs udstilling, hvor kunstneren Katharina Grosse havde spraymalet dele af parken lyserød. Det vakte vild opstandelse, og der blev talt og skrevet om skamfering og hærværk – fra kunstnerens side.
Denne gang er hændelsen vendt mod kunstneren, og første gang var Bodil Lisbeth Thomsen ikke engang færdig med at opstille værket.
»Jeg var bare cyklet hjem et øjeblik. Da jeg kom tilbage, var den yderste dominobrik gået i stykker ved foden. Jeg blev virkelig chokeret«, siger hun.
»Det er sikkert lømmelstreger, men det er tydeligt gjort med vilje. Jeg har selv efterprøvet, hvor godt brikkerne stod fast, så jeg ved, at der skal en del til for at ødelægge dem«.
Efter første og andet hærværk limede, reparerede og genopstillede hun, men symbolikken i dominobrikker – der typisk som klimaet, biodiversiteten og Jordens tilstand kan tippe over, hvis man starter en kædereaktion – har måske været for oplagt. I hvert fald har Bodil Lisbeth Thomsen i alt tre gange oplevet, at der var sparket til brikkerne. Sidste gang forsvandt også fem af dominobrikkerne, eller fire en halv, som kunstneren opgør det, for den femte var ødelagt og lå delvis tilbage.
»Og nu vil jeg simpelthen ikke mere«, siger hun.
I stedet har hun anbragt et andet værk på stedet: en sort stentøjsmaske, der ligger i græsset som symbol på, at nogen fra Jorden kalder på menneskelig ansvarlighed, sådan som det er udstillingens tema.
Kunstneren har funderet over, om forældre eller andre vil opdage de grønne kasser ligge og flyde et sted. Det ville lægge op til den tekst, som udstillingens arrangører, kunstnersammenslutningen ProKK, har skrevet i forbindelse med udstillingen med bæredygtighed som tema:
»Det er nu, vi skal begynde at give noget tilbage som tak for alt det, vi allerede har taget«.
fortsæt med at læse
