Nu er der nok ikke mange af os, der kender Ravnunge-Tue. Eller har hørt om denne mand, der levede i det jyske engang tilbage i vikingetiden. Men efter exceptionel ny forskning på blandt andet Nationalmuseet i København vil Ravnunge-Tue nu blive skrevet ind i historiebøgerne:
Det var ham, der skrev på Jellingstenen fra 900-tallet.
Og som det tit er tilfældet i kriminallitteratur og retssager, er det mandens håndskrift, der har afsløret ham.
Det skriver Nationalmuseet i en sensationel pressemeddelelse om, »hvem der huggede Jellingstenen«.
Ligesom vores håndskrift er individuel og en form for fingeraftryk, har eller havde hver person også sin egen måde at hugge runesten på. Nu har forskere og runologer med moderne 3D-skanning aflæst huggeteknikken bag en række gamle runesten, herunder Læborgstenen nær Vejen og Harald Blåtands store Jellingsten, der begge nævner en dronning Thyra. Og det viser sig, at personen bag begge sten er denne Ravnunge-Tue.
På Læborgstenen har runeristeren nemlig holdt sin mejsel i den samme vinkel som runeristeren i Jelling, ligesom han har slået sin hammer ned med samme styrke på begge sten.
Det kan forskerne aflæse både i vinklen, der er hugget med, og i afstanden på de spor, huggene har afsat, og da teknikken er særegen for hver person, og man kender til manden bag den ene sten, Ravnunge-Tue, har man konkluderet, at man med meget stor sandsynlighed har fundet manden bag Danmarks dåbsattest, Jellingstenen.
Når forskerne overhovedet kendte til en stenhugger ved navn Ravnunge-Tue, der har levet for over 1.000 år siden, er det, fordi han i teksten på Læborgstenen har sat sin signatur:
»Ravnunge-Tue huggede disse runer efter Thyra, sin dronning«, står der på stenen.
Thyra fik flest runer
Forskere har længe diskuteret, om Ravnunge-Tues dronning Thyra var den samme som Harald Blåtands mor, dronning Thyra, der nævnes på Jellingstenene. Det hersker der ikke længere den store tvivl om, at hun er, siger Lisbeth Imer, der er runolog og seniorforsker på Nationalmuseet og en af de tre forskere bag opdagelsen.
Opdagelsen gør, at man nu kan placere datidens dronning Thyra som en meget bemærkelsesværdigt magtfuld kvinde, vurderer Lisbeth Imer. Nu kan man nemlig registrere, at Gorm den Gamles dronning, Thyra, Harald Blåtands mor, er nævnt på i alt fire sten, mens de to konger er nævnt på to. Hun er dermed den person, der er ristet flest runer over i vikingetiden. I forvejen var det sjældent, at vikingerne rejste runesten for og om kvinder.
»Det betyder, at dronning Thyra var langt mere betydningsfuld, end vi hidtil har tilskrevet hende«, siger Lisbeth Imer i pressemeddelelsen.
Dronning Thyras fire sten peger i retning af, at hun har haft en betydelig magtbase i det syd- og sønderjyske, og Lisbeth Imer mener, at dronning Thyra kan være kommet fra en finere og også ældre familie end Gorm den Gamle. Da han anses som den første konge i den danske kongerække, kan opdagelsen være med til at kaste nyt lys over dannelsen af Danmark som nation, vurderer hun.
Det er i samarbejde med Laila Kitzler Åhfeldt fra Riksantikvarieämbetet i Stockholm og Henrik Zedig fra Länsstyrelsen i Västergötland, Lisbeth Imner har fundet manden bag Jellingstenen. Opdagelsen, der nu også bliver genstand for en DR-serie, ’Gåden om Thyra’, bliver offentliggjort i oktober i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Antiquity.
Ud over de to Jellingsten og Læborgstenen er de sten, der er skannet og analyseret til undersøgelsen, to runesten i Bække, en i Horne og en i Randbøl – alle i det sydlige Jylland.
Ravnunge-Tue har hugget Læborgstenen, Jellingstenen og Bække 1, som bærer indskriften: »Ravnunge-Tue og Fundin og Gnyple, de tre gjorde Thyras høj«, og alle nævner dronning Thyra. Runerne på den ældste Jelling-sten, Gorm den Gamles, er dog for udviskede til, at man har kunnet tyde ’håndskriften’.
fortsæt med at læse
