Kunstig intelligens giver publicistiske medier chancen for at blive internettets arnested for troværdighed, men det kræver høj etik, skriver Pernille Tranberg i denne mediekommentar.

Pernille Tranberg: AI æder internettet. Det kan medierne udnytte

Queen-forsangeren Freddie Mercury dukker op i en 2023-udgave, når man googler fotos af ham - uagtet at han har været død siden 1991. Her er det dog den ægte vare fra en koncert i Stockholm i 1982. Foto: Fryderyk Gabowicz/Ritzau Scanpix
Queen-forsangeren Freddie Mercury dukker op i en 2023-udgave, når man googler fotos af ham - uagtet at han har været død siden 1991. Her er det dog den ægte vare fra en koncert i Stockholm i 1982. Foto: Fryderyk Gabowicz/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En midaldrende kvinde med kort lyst hår, der står foran grå rygende skorstene. Det var illustrationen til en artikel på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside DMJX i november. Kvinden var kunstig, skabt af programmet Midjourney, som kan lave billeder på baggrund af en række beskrivende ord, som man taster ind i den kunstigt intelligente tjeneste. Illustrationen var fotorealistisk, og hvis man overså den lille tekst nederst til højre i billedet om, hvordan den var blevet til, kunne man sagtens tro, at det var et rigtigt menneske.

Fagbladet Journalisten.dk skrev en kritisk historie om journalistskolens brug af kunstig intelligens, AI, og pegede på, at journalister skal formidle virkeligheden og passe godt på den i forvejen spinkle troværdighed, de læner sig op ad.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her