Da Sandra Hüller fik at vide, at to af de film, hun medvirker i – ’Anatomy of a Fall’ og ’The Zone of Interest’ – var blevet udvalgt til hovedkonkurrencen på sidste års filmfestival i Cannes, blev hun lidt bekymret for, hvad det kunne betyde for hendes anonymitet.
Den tyske skuespiller har altid haft et anstrengt forhold til berømmelse: Bortset fra sin rolle i den tyskøstrigske film ’Min far Toni Erdmann’ fra 2016 har hun holdt lav profil og hovedsagelig arbejdet på den tyske teaterscene.