Der er gode nyheder for den kriseramte renovering af Nyborg Slot.
Fonde, stat og kommune er nemlig gået sammen om at fortsætte det projekt, der har stået stille, siden Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2020 satte hælene i, fordi det indebar at bygge en ny udstillingsbygning på slottet, der er et fredet fortidsminde.
I mellemtiden har politikerne ændret museumsloven, men fordi A.P. Møller Fonden for godt to år siden trak en stor del af sin støtte, var det uvist, om det ville være muligt at genopbygge slottet og åbne det for offentligheden.
Men nu har fonden altså genfundet troen på projektet og skyder 80 millioner kroner i genopbygningen. Det samme gør Realdania, og imens Nyborg Kommune selv lægger 53,4 millioner kroner, giver staten 114,2 millioner kroner.
Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.
»Det er sørgeligt, at et af vores vigtigste bygningsværker, der var et politisk magtcentrum i middelalderen, har været lukket af for offentligheden i så mange år. Nyborg Slot fortjener at blive vist frem, for bygningen har en ekstremt central placering i Danmarks historie«, udtaler kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).
»Det har derfor været en af mine helt store prioriteter som kulturminister at få projektet tilbage på skinner og få stoppet de ulyksaligheder, der har holdt slottets porte aflåst i årevis. De fortjener at blive åbnet for eftertiden«.
Blodig uret mod et fortidsminde
Slottet lagde i 1282 grund til en historisk begivenhed, da Erik Klipping underskrev den første såkaldte håndfæstning, som var en række betingelser, der indskrænkede hans magt som konge. Det er dermed Danmarks ældste kongeborg.
Planen er, at man skal bygge en ny museumsfløj samt en ringmur og forhøje det eksisterende vagttårn. Netop derfor har fire kulturarvsforeninger været stærkt kritiske over for ombygningen af den gamle borgholm, som er blevet kaldt »blodig uret mod et fortidsminde«.
Det var blandt andre foreningerne Kultur Arv og Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, der indbragte projektet for Miljø- Fødevareklagenævnet, som i 2020 med en meget snæver afgørelse underkendte en dispensation fra museumsloven.
Formanden for Kultur Arv, Frederik Siemssen, kaldte nævnets afgørelse »en af de vigtigste kulturbeslutninger i nyere tid«.
I 2021 besluttede et flertal i Folketinget at ændre i museumsloven, så det blev mindre restriktivt at bygge om på fortidsminder. Men i mellemtiden var projektet kommet i pengeproblemer, da A.P. Møller Fonden trak sin støtte til projektet på grund af den usikre tidshorisont.
Sidste år meddelte kulturministeren så, at han var opsat på at få projektet tilbage på skinner, og at han ville række ud til fonde for at få finansieringen på plads. Samtidig lød det fra ministeren, at han var klar til at lave en anlægslov for at få projektet til at blive realiseret.
Den anlægslov skal på plads, inden byggeriet kan påbegyndes. Byggeriet forventes at stå færdigt i begyndelsen af 2028. Derefter skal udstillingen installeres, så museet vil efter planen åbne i løbet af 2028, hedder det i pressemeddelelsen fra Kulturministeriet.
Oprindelig skulle ombygningen have været færdig i 2021.
fortsæt med at læse
