Det er en klassisk figur: Overmagten truer. Vore helte er trængt op i en krog. Det godes projekt ser ud til at kuldsejle, men så sker der noget. En af deltagerne, en man ellers nærmest havde afskrevet, tager sig sammen, eller bliver bragt til at tage sig sammen, og i ellevte time vendes sorrig til glæde.
Vi kender det fra cowboy-filmene, hvor den gamle, fordrukne revolvermand får en kande kaffe, et bad, en barbering – og så er han ellers så god som ny og parat til at vinde kampen. Vi kender det fra de utallige sportsfilm om underhundeholdet, der på underholdende vis får ny vind i sejlene i sidste afgørende minut og vender bøtten. Vi kender det fra Erik Clausens ’Rocking Silver’, hvor bumsen Benny – spillet af Leif Sylvester – som en anden Lazarus vækkes til live og påny kan spille rock med drengene. Vi kender det fra Capras klassiske 30-komedie ’Mr. Smith Goes To Washington’ – James Stewart taler kongressen midt imod i en såkaldt filibuster-tale.
