Hvad ville der være sket, hvis slaget ved Hastings i 1066 var faldet ud til fordel for den regerende kong Harald, og Vilhelm fra Normandiet aldrig havde optjent tilnavnet Erobreren?
Den skotske historiker og satiriker Thomas Carlyle havde sin egen mening om den sag i 1858, hvor han om det engelske folk udtalte: »Hvad havde det været uden normannerne? En forslugen race af jyder og anglere, uegnet til store tankeforbindelser; humpende omkring i tykmavet sindsro, uden drømme om heroisk slid og tavshed og udholdenhed – det, der fører til universets højder og de gyldne bjergtoppe, hvor morgenrødens ånder bor ...«. Det er sandsynligt, at de folk, som beboede De Britiske Øer i 1066 ville være ganske uenige med Carlyle i, at de blev specielt højnet af hertug Vilhelms ankomst til landet. Tværtimod blev de først plyndret grundigt, siden hårdt beskattet, og det vedblev de med at være til den normanniske herskers død i 1087. Men tiden læger som bekendt en del sår, og det hele så åbenbart bedre ud 800 år efter. Kæmpelangt broderet billedtæppe Den for jyder fornærmende bemærkning fra Thomas Carlyle finder man i Mogens Ruds eminent og meget oplysningsmættede bog om Bayeuxtapetet.
